|
18-07-2004
Søndag
Så kom regnen
Overskriften siger mere eller mindre sig selv. Omkring midnat i går startede støvregnen, og så tog den ellers bare til og til og til - hele natten og varede helt til middagstid i dag. De stride strømme resulterede i et såkaldt "Roskilde"-fænomen, hvor samtlige stier og lejrpladser blev til et stort pløre. Mange soveposer måtte tage turen op i Omnes' lade, hvor en stor luftblæser kunne tørre dem, så deres ejermænd og -damer kan sove trygt og godt i nat.
Rendegraver
Marseliskvarteret fik især meget vand, og allerede klokken fem i morges måtte nattevagten vække ledere og seniorer, så der kunne graves render, inden katastrofen for alvor satte ind. Marselis-borgerne gravede et sindrigt system af kanaler, der førte alt vandet (og desværre også en enkelt leder...) ned i fedtefælden. Mange andre steder måtte man også i gang med feltspaderne for at undgå alt for meget vand i teltene.
Vi be'r guderne om godt vejr
Formidagens gudstjeneste måtte flyttes indenfor i lederteltet, og selvom de fleste var våde og kolde, havde vi dog tag over hovedet. Præsten, Henrik, fortalte ankedoter og sagde mange kloge ting om drømme, afhængighed og tillid, og han havde en speciel evne til at gøre alle til en del af sin prædiken. Det var en rigtig god gudstjeneste!
Op med humøret
Men solen kom igen. Eller det blev i hvert fald tørvejr, og humøret steg i takt med, at vandet svandt. Flere forskellige aktiviteter måtte dog desværre aflyses pga. vejret og det efterfølgende mudder. Skovkvarterets aktivitetsdag måtte give mere tid til snitning og forsøge at få gennemført klippespring på fredag i stedet. Søkvarteret fandt det mere tiltrækkende at lave forskellige vandaktiviteter end at bygge videre på den våde og glatte flåde, så der blev bl.a. spillet kanobold med stor entusiasme.
Til aftensmad var der ægte søndagsmiddag med kalkunsteg og nye kartofler, og her til aften er der gang i pandekagebagning.
Dagen i morgen byder på hike, og vi må jo blot håbe på, at lejren er mere tør, når vi kommer tilbage. Meteorologerne lover i hvert fald sommer fra i morgen. Det har vi tillid til!
|
|
COUNT-DOWN
der er nu (ca.)
686
dage til næste Norgestur
|
|
Altid norgestur.dk
|
norgestur.dk som startside?
tilføj denne side til dine favoritter?
Billeder på din Google forside?
|
|
|
|