Dagbog og artikler
 


22-07-2004

Torsdag


Aktivitetsdag
Sjovt nok må aktivitet siges at være det sidste ord, der kan betegne dagen i dag. Godt nok var der planlagt utallige aktiviteter i de forskellige kvarterer, så alle deltagere havde mulighed for at snuse til stemningen i alle kvarterer, men solen var fremme, og folk var trætte... Så det endte med, at i hvert fald de fleste tog sig en ordentlig slapper - tog sol, spillede kort eller fik sig en såkaldt "morfar" (dvs. en middagslur).
Selvfølgelig var der nogle friske og frejdige elementer blandt deltagerne, som slet ikke havde behov for at hvile sig, og de havde blandt andet følgende muligheder for underholdning:

Rapelling i skovkvarteret

Kanobold, klippespring, tæskebom, læbepomadefremstilling, pløkorientering og mange, mange flere sjove, skøre og vilde ting. For drengenes vedkommende var det især Skovkvarterets klippespring, der var populært og blandt pigerne Kollektivkvarterets læbepomadefremstilling. Samtidig var der som en ekstra bonus guidede ture op på Marselisfjeld, men Jens fra Odder og Martin (Magda) fra Hørning kunne ikke vente, så de tog sig en rask løbetur derop i stedet. De slog dog ikke Jens' personlige rekord på 21 minutter.

Spring fra klippen i den kolde Flävatn

Udsigt fra Marselisfjeld til lejren


Sved!
Seniorerne kom hjem fra seniorhiken (bedre kendt som score-hiken) med hinanden i hænderne, og før de kunne nå i bad fik de lige stillet en sauna op, hvori de kunne svede evt. rester af træthed ud af kroppen. Derfra gik turen selvfølgelig mod Flåvatn, på hovedet i det is-iskolde vand, før et varmt brusebad rensede hænder og hår og gjorde kinderne blussende røde. Så var alle seniorer klar til sftenens tema i det berømte seniortelt "Score-tema". Rødmalede pærer i lamperne giver ægte scorestemning i teltet, og mon ikke det bliver sent, før de sidste kærestepar går hver til sit...?!
Modersok
Lejrens sidste lejrbål var spækket med sketch, skrig og skrål, og noget, der især bragte lykke, var Lisbeth og Jans mindre overlagte "kiks" med falske tænder og parykker, der ikke ville som planlagt. Modersokken blev endelig kaldt frem og tilintetgjort med sæbebobler, og lejravisen "Kunst og natur" sluttede af med et forrygende show, der indeholdt både kunst, natur og kææærlighed. Sig det' dejligt!

Kontakt

Norgestur 2012

Norgestursudvalget

webmaster
it2012[krølle-a] norgestur[prik]dk

 


 
Tilføj Norgestur.dk google gadget
 

COUNT-DOWN

der er nu (ca.)
166
dage til næste Norgestur