|
23-07-2004
Fredag
Sidste dag
Tro det eller ej, der kom faktisk regn igen i dag, og der kom meget. Netop som hele lejren endelig var blevet tør, væltede regnen ned og gjorde om muligt al pløret endnu mere pløret! Det var ren glidebane hele dagen, og det blev faktisk kun værre og værre som dagen gik, og folk vadede frem og tilbage med rafter og andet godt, der skulle flyttes, da man begyndte på nedbrydningen. Ikke én slap for mudder på tøj og sko, og mange valgte da også at overgive sig og blot vælte sig rundt i mudderet med fuldt overlæg.
Costa Del Omnes
Eftermiddagen startede godt med opklaring, men da festaftenen begyndte, og deltagerne var godt på vej til "Costa Del Omnes" med fly og hele pivtøjet, så kom regnen igen, og charterferien blev til en mudderferie, alt incl. Heldigvis skulle vi op i "flyveren", som var inde i lederteltet, hvor et stort show var sat i værk for at gøre illusionen så fuldstændig som muligt. Der var gang i storskærm, Top Gun på film, lækre stewardesser, en enkelt fuld pilot (!) og meget andet. Da flyveturen var overstået, blev vi mødt af Spies-guides, det kunne vise os rundt i området, og resten af arrangementet gik med grillfest, suppe-steg-og-is-musik og spansk lejrbålsunderholdning. Olé!
En lejr brydes ned
Fra klokken otte gik det løs med turbo-nedbrydning af hele lejren. Folk slæbte rafter, til de segnede, og terrænet, som efterhånden var blevet forvandlet til én stor mudderpøl, gjorde det ikke just lettere. Men brudt ned blev der, og lejren består nu kun af de allermest nødvendige installationer. I morgen står vi tidligt op og bryder de allersidste telte ned, før vi vender snuden hjemad mod lille, flade Danmark. Det har været en supergod tur, men tag ikke fejl: Vi glæder os til at komme hjem! Vi ses igen om fire år...
|
|
COUNT-DOWN
der er nu (ca.)
166
dage til næste Norgestur
|
|