Dagbog og artikler

Tilbage til hovedmenuen

Fredag
28-05-2004

Lørdag
29-05-2004

Søndag
30-05-2004


 


28-05-2004

Fredag


Ankomst til Borgmestergården
Så er Pinseturen startet, og de første ankommer. Nogle til fods, mange i bil, hvilket kræver et stort planlægningsarbejde, fordi skovvejene er meget smalle her. Der er gang i walkie-talkierne for at undgå sammenstød. Camilla har næsten styr på det...

Udpakning

Camilla på walkie

Op at stå!
Opbygningen er allerede igang. Teltene rejses hurtigt - de fleste steder. Nogle træner allerede til Norges mere primitive natur og bygger bivuak. Held og lykke med at holde varmen!

Lejrslagning

Fritid med indhold
Der er selvfølgelig også tid til at udforske området og lege og gynge lidt for at få gang i blodomløbet... Det er altså lidt koldere her, end vi lige havde regnet med.

Leg på gyngerne

Sketch på de skrå brædder
Der er fut i lejrbålsunderholdningen, både med musik, sang og sketch. Søren og Morten er selv ret overbeviste om, at de er de sjoveste i hele verden, især når Morten iklæder sig en sort plastiksæk og leger pingvin! Vi venter stadig på fortsættelsen af en sketch, der vist ikke nåede at blive helt færdig - eller måske var den bare ikke sjov..?

Lejrbål

Lejrbål

Kager på panden
Det vil sige pandekager! Kredsdysten fredag aften indebar blandt mange andre skøre ting: pandekagebagning. Og hvad kan vi sige? Nogle kan, og nogle kan ikke - altså vende pandekager i luften. FDF Fredensvang har vist øvet sig hjemmefra.

Pandekage på bål

Pandekage på bål

Dristig dyst
Det er helt ufatteligt, så mange idéer der udklækkes, når 150 FDFere samles på ét sted. Kredsdysten fredag aften var et synligt bevis herpå. 24 vidt forskellige opgaver skulle løses på to timer, og man skulle virkelig bruge sin fantasi. Der skulle måles, vejes, bygges og frem for alt tænkes kreativt.Heldigvis havde vi en "bank", hvor vi kunne købe materialer til opgaveløsningen. Hvert hold havde 18.000 kr. kredit - ærgerligt at man ikke lige kunne hæve dem og tage på McDonald's... var der nogle, der syntes.

Opgaveløsning til kredsdysten

Godnat og Senior-sjask
Så sænkede mørket sig over Borgmestergården, og det blev tid til at gå i seng. Morgendagen starter kl. 07.30, og den byder på en hel vifte af udfordinger for krop og sjæl, så det gælder bare om at få en god nats søvn. Gaaaaaab...
Helt godnat bliver det vist ikke alligevel, for seniorteltet åbner først, når alle andre går i seng, og her er der ingen trætte miner. Seniorer har et helt specielt gen, der gør, at de kan holde sig vågne flere dage samt nætter i træk. Der er stemning i teltet: scorestemning!

Stemning til seniorscoringer

Kontakt

Norgestur 2012

Norgestursudvalget

webmaster
it2012[krølle-a] norgestur[prik]dk

 


 
Tilføj Norgestur.dk google gadget
 

COUNT-DOWN

der er nu (ca.)
166
dage til næste Norgestur