Menu

 


Følgebrev til forhåndstilmelding6/12-2011  
Følgebrevet til indbydelse og forhåndstilmelding for holdledere kan nu downloades.


Referat stormøde online23/3-2011  
Referat fra stormøde i Hørning Sognegård d. 8. marts er nu online. Desuden er de første forberedelser til Norgestur 2012 kommet på norgestur.dk


Lederbrev, aktivitetskvarteret7/7-2008  
Så er der kommet et lederbrev fra aktivitetskvarteret. Du finder det i Lederhjørnet.


Lederhåndbogen online3/7-2008  
Den endelige lederhåndbog er nu online. Du finder den i ledernes hjørne.


Nyhedsbrev 225/9-2007  
Sammen med dette nyhedsbrev følger den første norgespost, indbydelsen til næste års norgestur for FDF Landsdel 4.

I vil i den kunne finde alle de oplysninger I har brug for, ledere såvel som børn. Er der alligevel tvivl så konsulter www.norgestur.dk eller morten gibskov på 86 16 77 37 eller gibskov[krølle-a]FDF[prik]dk.

I skal være opmærksom på at vi i Norgesposten har skrevet at børnene skal tilmelde sig senest den 1. nov. Det er for at I kan nå at sende tilmeldinger og penge videre til os senest den 15. nov. Der står at prisen stiger med 100kr., op til 1800kr., hvis ikke der foretages rettidig tilmelding. Det betyder ikke at vi kan garantere en plads, hvis man tilmelder sig for sent. Vi køber færge og bus så tidligt som muligt, og det betyder, at der på et tidspunkt ikke kan komme flere med, uden at nogen melder fra.

Hvis I kan finde sammen i jeres netværk vil vi meget gerne komme ud i jan.-mar.og hjælpe jer med at sælge turen til børn og forældre (vi ved godt at de er forhåndstilmeldt, men måske vil de gerne have lidt info alligevel).

Vi vil i løbet af de næste par uger forsøge at finde folk til at påtage sig de forskellige opgaver i forbindelse med norgesturen, men hvis man allerede nu ved at der er noget man brænder for, er man velkommen til at sende en mail til gibskov[krølle-a]FDF[prik]dk og gøre opmærksom på sig selv (eller stikke en ven). Ligeledes vil vi minde om at sige til, hvis I finder en ny kontaktperson for kredsen. Som det er nu går al info gennem den kontaktperson vi har, oftest kredslederen. Det er kontaktpersonen der har modtaget dette brev.

Vi ses
For udvalget
Morten Gibskov


Nyhedsbrev 123/4-2007  
Så er processen op til en forhåbentlig succesfuld norgestur i 2008 i gang, og vi fra udvalget vil gerne informere lidt om hvad der sker, og hvad der skal ske fremad.

Den tur vi gerne vil lave er en sammensmeltning af de to tidligere norgesture med henholdsvis det gamle Marselisborg distrikt og det gamle Østjyllands Distrikt.

Vi vil forsøge at lave en fælles base baseret på Marselisborgs traditionelle standlejr, men tilbyde så mange som muligt en større fjeldoplevelse ala den Østjyllands Distrikt var kendt for. Helt konkret kommer det til at foregå sådan at alle væbnere i landsdelen tilbydes at deltage i standlejren der varer ca. 8 dage plus transport, men at børn fra 7 klasse og op (altså dem der er konfirmerede) i stedet kan vælge at deltage i en fjeldvandring på enten 5 eller 7 dage, hvorefter de slutter af med 3 eller 1 dag i den fælles standlejr.

Vi har allerede lagt os fast på et tidspunkt nemlig uge 30 + 31 i 2008 altså perioden  21.07 – 03.08.
Præcis hvilke 10-11 dage turen kommer til at strække sig over i dette 14 dages interval kommer i høj grad til at afhænge af færgeselskaberne, og vil først blive meldt endeligt ud når fartplanerne foreligger, ca. ½ år før vi skal af sted.

Derudover har vi lagt os fast på en kommunikationsstrategi. Den kan læses i detaljer ved at gå ind på hjemmesiden www.norgestur.dk og her finde vores tidsplan. Denne hjemmeside, der pt. handler mest om den sidste Marselisborg tur, skal gerne blive vores fælleskommunikationsmiddel, og skal fra umiddelbart før denne sæson slutter begynde at rette sig mod børn der skal med næste sommer. Børnene skal gøres bekendt med hjemmesiden via en lille seddel (en flyer) umiddelbart før sommerferien. Denne flyer skal samtidig fortælle at der er Norgestur næste sommer, og at barnet skal med.

Kommunikationen skal foregå via en kontaktperson i hver kreds, som vi kan gå til om alting, både stort og småt. Denne person skal helst være en person der skal med på turen, og vi foretrækker kun en pr. kreds. Hvis i allerede nu ved hvem fra jeres kreds det skal være så giv os besked, ellers så find hurtigst muligt ud af hvem i gerne vil have til at modtage informationer og melde tilbage til os. Når vi siger helst kun en pr. kreds udelukker det selvfølgelig ikke at flere i kredsen kan modtage information, den vil alligevel primært blive elektronisk, men skal blot sikre at vi ved præcis hvem vi skal gå til hvis vi er i tvivl om noget.

Hovedudvalget består p.t. af Keld (Gl. Rye), John (??Kreds), Brian (Solbjerg) og Morten (Århus 9.), og supplerer sig op løbende efterhånden som opgaver opstår, så hvis du gerne vil hjælpe med noget, eller kender nogen der kan bidrage,  så skynd dig at sige til. P.t. er det vi mangler mest en kreativ person der kan hjælpe os med en tegning, men alle former for hjælp er selvfølgelig meget velkomne.

Ses vi næste sommer?
Det tror jeg nok vi gør!

På udvalgets vegne
Morten Gibskov


Forberedende Norgestursmøde for ledere15/12-2006  
Sommeren 2008 nærmer sig med hastige skridt, og det forberedende arbejde til Landsdel 4 Norgesturen(e) 2008 skal til at starte.

Alle landsdel 4's kredse skal gerne have mulighed for at komme med på Norgestur til næste år, og det kræver at vi kommer i gang i god tid.

Norgesturen(e) 2008 er et forsøg på at fusionere norgesturene fra de gamle Marselisborg og Østjyllands distrikter, men hvordan samarbejdet skal foregå ligger endnu ikke fast. Det er her vi har brug for din hjælp.

Du indbydes derfor ledere i FDF Landsdel 4 til Forberedende Norgestursmøde

Mødet er for alle der har en interesse i Norgestur 2008, så medbring gerne alle kredsens ledere.

Mødet afholdes i Viby sognegård, Grundtvigsvej 4, 8260 Viby J, den 10/1 klokken 19.00

Tilmelding og spørgsmål til Morten Gibskov på Gibskov [sna bel-a] FDF.dk



Ledernyheder