|
Søkvarter
Sidste nyt 3/7-2004
Tømmerflåden er bygget
... i hvert fald i cyberspace! Se en lille film af tømmerflåden som den kommer til at se ud i Norge.
For at se filmen kræver det at du har Windows Media Player eller en anden afspiller, der kan spille .wmv-filer, installeret på din PC'er
|
|
Sidste nyt 21/6-2004
Ohøj alle deltagere i søkvarteret!
Tiden for Norgesturen nærmer sig og dermed er det også tiden for de sidste vigtige beskeder. I skal alle huske at medbringe følgende vigtige ting:
- 1 køleskabsmagnet (tag gerne en ekstra med)
- Lommelygte m. ekstra batterier
- Vandpistol(er)
- Badetøj
- Evt. fiskegrej
- Evt. dykkerbriller og snorkel
Især de første to ting på listen er meget vigtige, da de kommer til at indgå i vores sikkerhedsprocedurer på tømmerflåden!
Vel mødt i Norge!
I Søkvarteret bliver den helt store udfordring at bygge vores egen
tømmerflåde, som vi kan sove og lave mad på under lejren. Derfor vil vi da
også koncentrere os om vores tømmerflåde størstedelen af tiden de første
dage.
Tømmerflåden skal, udover at kunne bære os alle, selvfølgelig også
udstyres med diverse små anordninger, der gør vores tømmerflåde til et
femstjernet hotel. Af ting, vi har tænkt på, kan nævnes: brusebad, vippe og
katapult. Hvor mange og hvilke af de vilde projekter, vi får gennemført, er
op til jer!
Når først tømmerflåden spiller max, går vi videre med at boltre os i og med
det våde element. Det kommer til at foregå med lege, udflugter og jeres ”
vandvittige” indfald. Mange ting kommer til at foregå på land, men temaet er
hele tiden vand, vand og atter vand.
Ved siden af alle disse sjove aktiviteter skal vi også have tid til hygge og
afslapning. På flåden sover vi i hængekøjer, og der bliver helt sikkert tid
til en enkelt Anders And i køjen, mens solen skinner, og det hele vugger
idyllisk frem og tilbage.
|
Da Søkvarteret bor på tømmerflåden, er der en naturlig grænse for, hvor
mange der kan være i dette kvarter.
Så tilmeld dig Søkvarteret, pak dit badedyr og alle dine vandede vittigheder
og glæd dig til Norgesturen!
HUSK - underskrift på, at du kan svømme mindst 200 meter, da dette er et
krav, for at deltage i Søkvarteret.
|
På gensyn i Norge
Hilsen Kvarterudvalget.
|
|
COUNT-DOWN
der er nu (ca.)
166
dage til næste Norgestur
|
|